2.2 Afgrænsninger

2.2 Afgrænsninger

At kaste sig ud i en analyse og strukturering af et emne som non-spot advertising indebærer selvsagt, at en omfattende række aspekter kan inddrages og sættes til genstand for behandling. I et forsøg på at koncentrere afhandlingen ud fra hensynet til problemløsningen er en række afgræns­ninger af opgavens berøringsflade derfor hensigtsmæssige.

Som tidligere nævnt rettes denne opgave ubetinget mod tv-mediet. Selv om man nok kunne mene, at begrebet non-spot advertising som sådan kan tænkes at optræde i andre media, herunder radio og biograffilm, har vi valgt at begrænse os til tv. Her synes perspek­tiverne for non-spot advertising at ligge, og med f.eks. radiomediets åbenbare begrænsninger i henhold til en visuel fremtrædelse og det faktum, at produktionen af biograffilm i Danmark er meget beskeden,[2] finder vi det rimeligt at rette blikket ubetinget mod tv. Vi skal dermed ikke udelukke, at en række paralleller kan drages til andre medietyper, og vi vil senere kommentere biograf- og videofilm som et grænseområde i forhold til non-spot advertising, jf. afsnit 3.5.

En væsentlig afgrænsning er tillige synsvinkel, og det er her vores hensigt at vinkle opgaven ud fra virksom­hedens synsvinkel. Det er dog klart, at et kommunikationsbegreb som non-spot advertising er interessant fra både modtager- og afsendersiden. Dermed afgrænser vi os heller ikke fra at behandle forbrugeren som modtager af non-spot eksponeringer, men opgaven vil som udgangspunkt hvile på virksom­hedens synsvinkel.

Danner vi os et billede af alle kommercielle kendetegn, der optræder udenfor reklamens normale kontekst, er det klart, at mange ikke er placeret med et reklamemæssigt sigte. I en række tilfælde bliver produkter og andre kendetegn placeret udenfor virksom­hedens ind­flyd­else. Med denne opgaves formål at behandle non-spot advertising som en aktiv
markeds­føringsmulighed er det derfor vigtigt at sondre mellem den bevidste og den tilfældige placering. Hvor førstnævnte rummer de tiltag, i hvilke der foreligger en aftale mellem virk­som­hed og den placerende aktør, omfatter den tilfældige non-spot advertising netop situa­tioner, hvor en aftale ikke eksisterer. Tilfældig non-spot advertising benævnes i litteraturen som free plugs og indikerer, at man her har at gøre med en form for gratis reklame.[3] Selv om vi let skal berøre den tilfældige non-spot advertising, jf. afsnit 5.1.3, rettes afhandlingens fokus i udtalt grad mod den aftalte og bevidste non-spot advertising, som er indenfor virksom­hedens indflydelse.

Ligesom virksom­hedens markeds­føring kan referere til produkter og et corporate niveau, er det også klart, at man kan søge at realisere mere generiske mål. Målsætninger på et generiskniveau vedrører markeds­føring af produktgrupper og -kategorier. Et eksempel på en generisk mål­sætning kunne være, at virksomheder går sammen om non-spot advertising for at pro­movere en produktkategori, f.eks. kaffe, svinekød eller rejser. Denne opgave afgrænses imid­lertid fra markedsføring af generiske produkter, men der vil over en bred linie kunne drages mange paralleller mellem markeds­føring på produkt og corporate niveau og generisk niveau.

Selv om en række af opgavens aspekter og diskussioner uproblematisk kan overføres til industriel markeds­føring, business-to-business, rettes opgaven mod konsument­vare­markedet. Når vi gennem afhandlingen beskriver og analyserer non-spot advertising tænkes således på afsætning til den endelige forbruger. Uden at vi skal kommentere non-spot advertising i relation til det industrielle marked, vil det dog være klart, at flere konklusioner kan være relevante og brug­bare i business-to-business sammen­hænge.

Endelig skal opgaven også afgrænses til primært at rette opmærksomheden mod non-spot advertising i Danmark. Litteratur og erfaringer fra udlandet, herunder navnlig USA og Tyskland, anvendes som naturlig inspiration, men afhandlingens fundament vil i væsentlig omfang hvile på vores interviewrække med personer i Danmark. Årsagen hertil er navnlig de forskelle i kultur, lovgivning og reklamepraksis, der eksisterer mellem bl.a. USA og Danmark. Overføring af erfaringer fra andre lande vil følgelig ske kritisk.